Rehabilitering for kæledyr på Højby Dyreklinik

Hos Højby Dyreklinik ApS er vi dedikerede til at tilbyde omfattende rehabiliteringstjenester til kæledyr, der har brug for ekstra omsorg og støtte til at komme sig efter skader, operationer eller kroniske tilstande. Vi forstår, hvor vigtigt det er for dit kæledyr at kunne leve et aktivt og smertefrit liv, og vores rehabiliteringsteam er her for at hjælpe dem med at nå dette mål.

Hvad er rehabilitering?

Rehabilitering for kæledyr involverer en række terapeutiske tiltag designet til at forbedre mobilitet, reducere smerte og styrke muskler og led. Vores tjenester inkluderer fysioterapi, massage, laserterapi, kraniosakralterapi, osteopati og akupunktur - alt tilpasset de individuelle behov hos hvert kæledyr.

Hvorfor vælge os?

Hos Højby Dyreklinik ApS er vi stolte af at tilbyde et helhedsorienteret og patientfokuseret rehabiliteringsprogram. Vores team af dyrlæger og veterinærsygeplejersker arbejder tæt sammen for at sikre, at dit kæledyr modtager den bedst mulige behandling. Vi lægger stor vægt på at skabe et roligt og støttende miljø, hvor dit kæledyr kan føle sig trygt og elsket.

De forskellige typer af rehabilitering hos os

 

Massage: 

Ligesom os mennesker kan vores hunde og katte få spændinger mm i deres muskler, som ikke kun påvirker deres bevægelser men også deres generelle trivsel.

Massage er gavnligt for blodkredsløbet som bringer ilt og næring til kroppens celler. Ligeledes stimuleres nervesystemet og massagen hjælper kroppen af med affaldsstoffer som ophobes i muskler og bindevæv. Desuden er massage en god hjælp til at reducere stress. 

Massagen er ofte ledsaget af gennemgang og let mobilisering af kroppens led.

Pernille starter altid med at se hvordan din hund/kat bevæger sig og hører samtidig om hvordan jeres hverdag er.

Kraniosakralterapi (KST):

KST er en meget blid afspændingsform som udføres ved blide tryk og stræk i vævet hvormed kroppen kan genfinde sin naturlige bevægelse og balance.

KST kan bruges på alle led inkl. kraniets knogler men er også fantastisk til afspænding omkring organerne. Derudover er KST meget effektiv til at dæmpe stress og det har vist sig gavnligt sammen med adfærdsterapi.

KST bruges ofte i forbindelse med tjek af hvalpekuld.

Genoptræning/Fysioterapi:

Ofte vil du/I efter et besøg hos Pernille få nogle øvelser med hjem, som I skal lave indtil næste gang. Pernille forsøger at lave et træningsprogram, som er let for jer at komme i gang med og som kan laves uden I skal investere i en masse udstyr.

Kommer du til genoptræning med dit kæledyr efter en operation vil øvelserne blive tilrettelagt i samarbejde med dyrlægen.

Det er vigtigt for Pernille at et besøg hos hende altid foregår på din hunds/kats præmisser og derfor er der altid sat god tid af, så vi kan tage det stille og roligt.

Pernille nyder hele tiden at få ny viden, hvorfor hun deltager I mange kurser som supplement til hendes grunduddannelse fra Key2balance.

Osteopati:

Signe har en international diplomuddannelse i osteopati til hund fra AOI (Animial Osteopathy International). Osteopati er en behandlingsform der er baseret på en meget grundig viden om anatomi, fysiologi, biomekanik, patologi og adfærd. Som osteopat undersøger og behandler man altid hele patientens krop og ikke kun det primære problem. Omgivelser, miljø, stress faktorer, ernæring og evt. korrekt medicinering er ligeledes vigtige faktorer når vi anskuer patienten som et hele.

Akupunktur:

Signe har ligeledes en international diplomuddannelse i Veterinær Akupunktur fra IVAS (International Veterinary Acupuncture Society).  Akupunktur bruges både på en vestlig/medicinsk måde hvor man symptombehandler triggerpunkter, smerter og neurologiske problematikker. Derudover behandles også ud fra en flere tusinde år gamle ideologi baseret på TCM (Traditional Chinese Medicine). Dette er en mere holistisk tilgang hvor der også behandles forskellige ubalancer i kroppen og man forsøger derved også at behandle årsagerne til problemets opståen og ikke blot symptomerne.

Et typisk behandlingsforløb er en indledende grundig medicinsk, ortopædisk (haltheds) eller neurologisk undersøgelse. Ved henvisning fra anden dyrlæge har de typisk udført denne del.

Derefter vurderes med en osteopatisk gennemgang af kroppen og via grundig snak om problemer livstil osv. hvilken yderligere behandling der fortsættes med. Typisk er disse en kombination af osteopatiske teknikker, akupunktur med nåle, akupunktur med laser eller elektroakupunktur samt hjemsendelse med fysioterapeutiske øvelser, træningsprogrammer og/eller miljø ændringer.

Kontakt os og hør nærmere

Er du interesseret i at høre mere om, hvad vi kan tilbyde inden for rehabilitering for dit kæledyr?

Så giv os et kald på 65 95 80 03 eller skriv til os på info@hojbydyreklinik.dk

Du kan også kontakte os via vores kontaktformular.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Kontakt os