Ifølge dyreværnsorganisationer findes der op mod 500.000 herreløse katte i Danmark. Derfor anbefaler vi at du får din kat neutraliseret, hvis du ikke påtænker at få killinger på den.

En hunkat kan komme i løbetid ca. hver 3. uge når hun bliver kønsmoden ved 4-5 måneders alderen. Dette kan godt være en hård og frustrerende proces (både for kat og ejer), der bedst stoppes med sterilisation.  Hvis din kat går udenfor uden at være neutraliseret, er der en store sandsynlighed for, at den bliver drægtig eller gør en hunkat drægtig.

Kønsmodenhed hos hunkatten ses ofte i hendes adfærd. Hun vil typisk miave markant mere end I er vant til og være meget kontaktsøgende. Derudover vil nogle vende bagenden til og løfte halen til siden. I vil måske også se, at hun gnider sin kinder op ad ting for at afsætte duftspor og markere sit territorium.

Kønsmodenhed hos hankatten ses oftest ved at han begynder at markere/strinte meget. Dette for at markere sit territorie og gøre sig til for ”kvarterets damer”. Strintningen kan forekomme både udenfor og indenfor og har ofte en kraftig lugt, der kan være meget til gene for os. I vil typisk også se, at han begiver sig ud på nogle længere ture og måske ender i nogle flere slåskampe med andre kampklare hanner. Slåskampene kan give bylder eller andre skader, som vi anbefaler bliver tjekket af en dyrlæge, da de både kan være smertefulde og give yderligere komplikationer. 

For at give din kat den bedste start hos dig/jer, tilbyder vi en neutralisationspakke, så din kat er godt dækket ind sundhedsmæssigt.

Vores neutralisationspakke består af:

  • Neutralisation
  • 1.  og 2. basis vaccination med 4 ugers mellemrum. Den ene vaccination foretages i forbindelse med neutralisationen. Vaccinen beskytter mod kattesyge, katteinfluenza, chlamydia og katteleukæmi.
  • 2 gange sundhedsundersøgelser i forbindelse med vaccinationerne.
  • En Vaccinationsbog.
  • En Øretatovering.
  • Smertestillende med hjem efter operationen.
  • Registrering i Det Danske Katteregister.

Hvis du ønsker at høre nærmere eller bestille en tid, er du meget velkommen til at ringe til os.